Tortillas

I guidebøger om Guatemala kan man læse, at hverdagskosten består af tortillas og bønner. Det leder måske tankerne hen på de dér tørre og melede men ret lækre fladbrød man kan købe i Fakta og en stærk, sammenkogt chiliret med store røde bønner. Sådan er det ikke. En stor gul majskolbe med smeltet smør og måske en smule lime eller salt smager drøngodt, men af en eller anden grund, smager majs helt anderledes i tortillaudgaven. Konsistensen er slatten som en karklud, og smagen er doven og leder tankerne hen på vand der har stået stille alt for længe. Bønnerne er brune som brun sovs med løg, og serveres enten kogt eller most. De smager ikke rigtig af noget, og der lader ikke til at være tradition for at krydre maden. Som ekstra tilbehør serveres ofte kogte eller stegte bananer. Konsistensen er grødet og smagen er på en gang sød og anonym. Sjovt nok er der ikke særligt mange europæere, der er helt vilde med guatemalansk mad, men de lokale spiser tortillas, frijoles og platanos morgen, middag og aften. Det er en særegen madkultur, og jeg ved ikke hvordan den hænger sammen med de fantastiske råvarer, man kan købe på de endeløse frugt- og grøntmarkeder. Men bare rolig - der er guacamole!