martes, 4 de marzo de 2014

Hverdag

Det passer mit temperament godt at bo det samme sted i lang tid. Så kan jeg finde ro i vaner og rutiner. Om morgenen står jeg op halv otte. Sonia har lavet morgenmad til mig, og fordi jeg står lidt for sent op spiser jeg hurtigt. Det tager ti minutter at gå hen til skolen, og jeg er der klokken otte. Jeg hilser på lærere og studerende og tager en kop kaffe. Lidt over otte ringer klokken ind, og jeg mødes med Mynor i vores lille klasselokale. Jeg får fri klokken et og tager direkte hjem. Jeg kan nå et bad, lidt læsning og emails inden frokost. Efter frokost laver jeg lektier og går en tur - som regel forbi den taiwanesiske biks bag parken, hvor jeg får to empanadas con picante til tre quetzales stykket. Aftenerne varierer mere, men som regel spiser jeg aftensmad hjemme, ser lidt tv og læser inden bog, inden jeg lægger mig til at sove. Det er min sidste uge på skolen. Næste uge begynder mit frivillige arbejde, og det er tid til at rykke lidt ved rutinerne.

No hay comentarios:

Publicar un comentario