Pis

I går var vi - ay ay, si si - til karneval i Mazatenango, en lavtliggende by med varmt og fugtigt klima. Optoget var stort og rodet, men vi fik set masser af parader fra bl.a. brandkorpset, sambaskolen og den lokale Disney-kostume-klub. I et af utallige øltelte fik vi en kold Corona, og jeg faldt i snak med en øltjener. Han hed Luis og arbejdede som tømrer i Californien, men var taget hjem for at være med til karneval. Med sin brede, tatoverede krop lignede han lidt en pandilla, men han var blød som et blødkogt æg under skallen. Han viste familiefotos og forklarede entusiastisk om tatoveringernes forbindelse til maya-kulturen. Desuden forærede han mig en kæmpe Cuba Libre, og efter den skulle jeg tisse. Jeg rejste mig og satte kursen mod toiletterne på markedet, men Luis stoppede mig: "No man, you don't wanna go there amigo!" Det er bedre at pisse på gaden, forklarede han, måske virker det lidt mærkeligt, men sådan er det altså her. Han viste mig fluks til et lidt afsides gadehjørne, hvor jeg mere eller mindre kunne pisse i fred. "Now you know how we do in Guatemala amigo!" Jo tak, så ved jeg det til en anden gang.