Blik

Lidt dum har man vel lov at være. I dag drejede jeg til højre og fulgte hovedvejen væk fra centrum. Langs vejen så jeg autoværksteder, genbrugsbutikker og friturestande. Støv, os og blikskure. Guatemala er fattigt, og man skal ikke langt væk fra centrum for at finde fattige mennesker og billige bygninger. Her synes byen at vokse vildt, der er noget desperat over den måde bygningerne spreder sig på, modsat den kontrollerede organisme i det kolonihistoriske centrum. Troede jeg, at Xela var en slags friluftsmuseum? Xela er beskidt, men jeg bor i et pænt kvarter. Folk har jobs og pæne, lave lejligheder. Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg så ikke Xela på en firetimers spadseretur. Jeg lever nok en lidt isoleret tilværelse i Xela, lærerne på skolen må vel tilhøre middelklassen, og vi elever er stinkende rige. Jeg er turist, ikke antropolog. Jeg kan altid købe en panamahat og en gin & tonic på en bar i Parque Central.