De der lave automater beregnet på børn, som ofte står i elektronikbutikker, man lægger en tokrone i og drejer rundt, en enkel mekanik knager, og så får man en håndfuld blå og hvide pastiller fra glaskuglen. Dem har de også hernede, jeg så et par ved en elektronikbutik. En lille dreng smed en tokrone i, og i stedet for blåhvide pastiller fik han en håndfuld peanuts. Det så absurd ud, og jeg smilede. I den slags øjeblikke er verden fremmed i det små, og måske fordi det er så overskueligt gør det et stort indtryk. I en butik der solgte musikanlæg og hårde hvidevarer faldt jeg over en reol kun med skrivemaskiner; flotte, velholdte Olivettier. En skøn teknologi, enkel og billig, troværdig i den tætte forbindelse mellem anslag og dokument. Endnu en banal oplevelse, den lille absurditet, det fremmede i al sin overskuelighed. Jeg nyder disse første dage i Guatemala, hvor verden hele tiden gør opmærksom på sig selv, jeg behøver bare se mig omkring.
Det er fedt at det er fedt :)
ResponderEliminar